Hjerl Hede modtager midler til hedegården
Hjerl Hede vil styrke formidlingen om deres hedegård ’Kvosted’, og det arbejde har Hedeselskabets medlemspulje støttet med midler.
Hjerl Hede fortæller et stykke dansk kulturhistorie. Hver bygning på museet repræsenterer en egn og en periode i den danske historie. Gæsterne får en visuel oplevelse af, hvordan det var at bo på eksempelvis en østjysk præstegård i 1890, en fynsk kro i 1865 eller en hedegård i 1818 og så videre. Netop hedegården sker der en del omkring i denne sæson.
Hedegården ’Kvosted’ blev i begyndelsen af 1800-tallet brudt ned for at blive genopført blot nogle få kilometer uden for landsbyen – ude i det åbne hedelandskab. En slags statslig udflytning anno 1800. Formålet var en bedre udnyttelse af jorden – mere hede kunne tages under plov, hvis gårdene blev spredt ud i landskabet. Det handlede både om at fordele arbejdskraft, men også især om at fordele husdyrgødningen bedre.
Kvosted har gennem mange år ligget lidt gemt bag nogle høje træer på Hjerl Hedes levende museum, men det er der blevet ændret på, så fremover vil endnu flere forhåbentlig ’lægge vejen forbi 1818’.
Formidlingsmæssigt er vi i gang med at give hedegården et væsentligt løft. Vi har blandt andet fældet en del af de store træer og fjernet krat for at give vores gæster en stærkere visuel oplevelse af, hvordan der var omkring hedegården – det var netop meget åbent og bart. Vi er naturligvis glade for, at Hedeselskabet har valgt at støtte dette projekt med midler, så vi har fået processen i gang.
Sådan siger Klaus Højbjerg, formidlingsinspektør på Hjerl Hede og tilføjer: "Et liv på hedegården baserede sig på en maksimal og velafvejet udnyttelse af den nære naturs sparsomme ressourcer. En både fascinerende og inspirerende fortælling, som museet i løbet af året vil arbejde videre med. Blandt andet vil man i løbet af sæsonen kunne høre museets urtekoner fortælle om livet af og med heden."
Gården i nye omgivelser
Støtten fra Hedeselskabet satte gang i en proces, hvor der bl.a. er fældet en hele del store træer, der stod tæt ind mod gårdens stald. Småtræer, buske og anden vegetation, der forstyrrede indtrykket af det oprindelige landskab, der ville have omgivet gården, er blevet ryddet.
I 2016 blev der også etableret en jordvold for at skærme hedegården mod dens nabo – museets fynske kro. Den fynske kro har fået anlagt et kulturmiljø, der skal give indtryk af, at museets gæster er kommet på besøg på det frodige Fyn og museet anlagde altså volden for at skabe en klar grænse til dette helt anderledes miljø. På volden er der nu plantet enebærbuske, som også hører hedemiljøet til.
Dertil er gården, der tidligere stod hvidkalket, blevet afrenset, så nu ses de smukke uensartede teglsten, bindingsværkstømmer og kampesten som gården er opført af – sådan som det formodentlig også var tilfældet oprindeligt.
FAKTA
H.P. Hjerl Hansen (1870-1946), levede i en tid, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen.
Han var dog ikke modstander af industrialiseringen, da den industrielle udvikling i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en betydelig formue som direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer, Esmann og Det Sibiriske Kompagni. I 1930’erne grundlagde han også Plumrose, der eksporterede konserves til det meste af verden.
H.P. Hjerl Hansen var imidlertid interesseret i at bevare de gamle håndværkstraditioner og skikke, som han så som en væsentlig del af den danske kulturarv. Jyllands ældste bondegård. I 1930 flyttede han derfor Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hedeområde, han havde købt 20 år tidligere. Dermed lagde han grunden til det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede.