Hvad betyder det, at et økosystem er selvforvaltende?

Det betyder, at det skal fungere i sig selv, uden at vi hele tiden skal løbe rundt og forvalte og hjælpe. Og det bliver vi nødt til, hvis vi kun laver små frimærker af natur rundt omkring.

Jeg plejer at sammenligne det med dem af os, der har prøvet at have børn, der gerne vil have et akvarium: så laver vi sådan et 50 liter – eller hvis det går vildt for sig et 80 liter – akvarium. Og det ser jo sindssygt godt ud, når vi lige har lavet det. Men der går ikke en måned, før vi er i gang med at yde bistand og hjælpe. Og oftest ender vi med at starte forfra, fordi det er kollapset. Det er simpelthen for lille til, at økosystemet kan fungere.

Kan mindre naturområder ikke gøre en forskel?

I biologien arbejder vi med noget, der hedder source-sink-dynamikker. Sink-habitater er områder, der er så små, at de ikke kan opretholde den biologi, der er i området. Så arterne kan godt være der, men dødsraten er meget større end reproduktionen. Det kan populationen overleve, hvis der kommer individer udefra – og de skal jo så komme fra det, man kalder et source-habitat. Det vil sige områder, der er store nok til, at de laver et overskud af individer.

Så man kan godt have liv i alle mulige mere eller mindre store områder, men de kræver alle sammen, at der er en overskudsproduktion et eller andet sted. Har vi ikke de store områder, men primært de små, kollapser systemet. Derfor er de store områder forudsætningen for, at man også kan lave mindre tiltag rundt omkring.

Hvordan og hvor skal man finde pladsen til sammenhængende naturområder i et lille land som Danmark?

Der er mange områder, hvor man godt kan lave 5.000 ha. Der er faktisk rigtig mange. Det kræver, at man tager noget areal ud, men gør man det de rigtige steder, kan vi sagtens lave de her områder. Vi skal starte med at se på, hvad vi har i forvejen; hvad er lavthængende frugter, og hvad skal vi så lægge til?

Meget af den natur, vi har i dag, er i for dårlig tilstand, fordi området er for småt – men det kan laves bedre, hvis vi udvider det. For eksempel er det ikke svært at skabe mere natur på permanente græsningsarealer. Og lægger vi skovrejsning ovenpå, så er man i gang.

Kan man i et område få hele landskabet til at fungere, kan der godt være noget produktion, byer og infrastruktur ind imellem, samtidig med at området samlet set fungerer biologisk. Det vil sige, at får man et samlet område, hvor der ligger ét meget stort naturareal, fx fem større naturområder samt en masse små, vil hele området – det er det, man kalder landskabsprojektet – biologisk kunne fungere, og man kan godt have produktionsområder med fødevarer og skov ind imellem.

Det er også billigere at lade naturen passe sig selv, end at vi hele tiden skal ind og forvalte.

Hvor ville du starte med at placere nogle 5.000 ha store naturområder, hvis du frit kunne vælge?

Jeg ville tage nationalparken i Thy. Der skal ikke meget til at udvide, og de områder, man skal udvide i, har stort set ikke nogen værdi for noget som helst andet. Det er et område, hvor vi meget nemt kunne få et stort sammenhængende naturområde, hvis vi ville, og hvis vi gør det rigtigt.

Så er der Gribskov nord for København, hvor vi allerede er i gang med urørt skov. Når det bliver færdigt, og vi har implementeret det, er vi oppe på 5.000 ha. Det er et skovområdet, hvor der er natur, men selvfølgelig også friluftsaktiviteter. Det bliver det største sammenhængende skovområde af sin slags i hele Nord- og Vesteuropa. Det bliver et fantastisk område.

Et andet oplagt sted er Vadehavet. Den naturlige tilstand er okay ude på vaderne, men vaderne hænger sammen med marsken, og siden marsken er blevet fredet og blevet UNESCO Verdensarv, er det kun gået tilbage. Det er fordi, vi stadig tillader enormt meget dræning og ekstensiv landbrug. Der burde vi altså virkelig gøre noget.

Et fjerde sted, hvor der også ville være gigantiske klimagevinster, er Store Vildmose og Lille Vildmose i Nordjylland. Der er nogle naturprojekter i gang, men der bliver dyrket kartofler på meget af området. Og det er virkelig en naturtype, vi har brug for. Man burde lave Store Vildmose og Lille Vildmose i sammenhæng. Det er abnorme klimagevinster og kæmpestore naturværdier, man vil få.

Det femte sted er Søhøjlandet, som er et af de steder i landet med mest natur og faktisk også mest sammenhængende natur. Men der er også meget skovbrug og landbrug, ligesom der ligger pænt med byer. Faktisk er 5.000 ha peanuts i forhold til, hvad man kunne få af sammenhængende natur der. Det kræver dog en landskabsforvaltning, fordi vi selvfølgelig ikke skal flytte Silkeborg.

Men der er virkelig mulighed for at få meget, meget store områder – også meget større end 5.000 ha. Og relativt billigt, fordi der ikke er højintensive landbrugsarealer i det område.