Publiceret 12.06 2024

5.000 hektar-spørgsmålet til professoren

Tekst: Christian Agerskov Munk

Biodiversitetsrådet anbefaler sammenhængende naturarealer på 5.000 ha for at kunne understøtte et selvforvaltende økosystem og derigennem øge biodiversiteten og hjælpe truede arter. Det tal kom også i fokus på Hedeselskabets Naturkonference på Christiansborg tidligere på året, hvor biologiprofessor og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet, Carsten Rahbek, belyste vigtigheden af de store naturarealer.

Men er alt under 5.000 ha så ligegyldigt og spild af tid? VÆKST satte professoren stævne for at få en uddybning.


Hvorfor har vi brug for store sammenhængende naturarealer i Danmark?

Vi har en biodiversitetskrise. Det betyder, at arter forsvinder med en rasende hastighed, og økosystemerne er holdt op med at fungere, som de plejer – og alt det skyldes, at vi ødelægger naturen og gør den mindre og selv tager pladsen. Der er cirka 2 % beskyttet natur i Danmark, og hvis vi tager al natur med, så har vi måske et eller andet sted under 10 % – men oprindeligt var der jo 100 %, så det er meget lidt, vi har tilbage.

Vi har et enormt biodiversitetstab på individer, og små 20 % af arterne i Danmark er truede. Det er altså næsten hver femte art i Danmark, der er ved at forsvinde inden for de næste årtier, hvis vi ikke gør noget.

Og når mangel på plads er problemet, hvad er så løsningen? Ja, det er at give plads til naturen. Det er såre simpelt.

Hvad betyder det, at et økosystem er selvforvaltende?

Det betyder, at det skal fungere i sig selv, uden at vi hele tiden skal løbe rundt og forvalte og hjælpe. Og det bliver vi nødt til, hvis vi kun laver små frimærker af natur rundt omkring.

Jeg plejer at sammenligne det med dem af os, der har prøvet at have børn, der gerne vil have et akvarium: så laver vi sådan et 50 liter – eller hvis det går vildt for sig et 80 liter – akvarium. Og det ser jo sindssygt godt ud, når vi lige har lavet det. Men der går ikke en måned, før vi er i gang med at yde bistand og hjælpe. Og oftest ender vi med at starte forfra, fordi det er kollapset. Det er simpelthen for lille til, at økosystemet kan fungere.


Hvordan er Biodiversitetsrådet kommet frem til 5.000 ha som værende tallet for selvforvaltning?

Der er tre faktorer, der gør, at tallet ligger omkring de 5.000 ha. For det første er der en tommelfingerregel for den type arter, vi har i Danmark, at der skal være cirka 5.000 individer for at have en bestand, der kan klare sig selv og overleve over tid. Hvis bestanden er mindre end det, har den brug for hjælp.

I dag er der meget fokus på, at vi har brug for naturlig græsning med større dyr. Og store dyr kræver mere areal pr. individ. Så skal man op på de 5.000 individer, som gør, at man ikke får indavl, sygdomme og overproduktion, kræver det store områder. Det er også derfor, der ikke naturligt er store græssere på øer, der ligger langt væk.

For det andet er der vandcirkulation og naturlig vanddynamik. Med andre ord skal der vand ind i systemet. Der skal være plads til, at åer – eller floder, som vi havde engang – kan gå over deres bredder, og så har naturlige skove til hver en tid typisk op til 25 % vandområder. Og vi ved godt, at hvis vi arbejder med naturgenopretning på små områder, kan vi ikke lave normal vanddynamik, for så begynder man at oversvømme naboens marker og byområder og sådan noget. Derfor skal man op i 5.000 ha-størrelsen.

Den sidste faktor er noget, der hedder patch dynamik. Vi har mange arter, som lever i lysåben natur, og de har typisk ikke levet i det helt åbne land, men i de store lysninger, der var i skovene. Og det, der skaber skovlysningerne, er storm, ild og vand. Det skaber lysninger, som med tiden vil gro til, og i stedet bliver der skabt lysninger andre steder i området. Det foregår i cyklusser på 10, 20, 30 års dynamikker. Det kræver en vis størrelse at kunne understøtte den dynamik, for at der til enhver tid findes de forskellige naturtyper.

Meget af den natur, vi har i dag, er i for dårlig stand, fordi området er for småt - men det kan laves bedre, hvis vi udvider det 

Carsten Rahbek 

Kan mindre naturområder ikke gøre en forskel?

I biologien arbejder vi med noget, der hedder source-sink-dynamikker. Sink-habitater er områder, der er så små, at de ikke kan opretholde den biologi, der er i området. Så arterne kan godt være der, men dødsraten er meget større end reproduktionen. Det kan populationen overleve, hvis der kommer individer udefra – og de skal jo så komme fra det, man kalder et source-habitat. Det vil sige områder, der er store nok til, at de laver et overskud af individer.

Så man kan godt have liv i alle mulige mere eller mindre store områder, men de kræver alle sammen, at der er en overskudsproduktion et eller andet sted. Har vi ikke de store områder, men primært de små, kollapser systemet. Derfor er de store områder forudsætningen for, at man også kan lave mindre tiltag rundt omkring.


Kan det så ikke svare sig at lave naturgenopretning på mindre områder?

Jo, det kan det godt. Også mindre områder kan bidrage, men de har ingen værdi uden de større naturarealer. De arealer, der er under 5.000 ha, er også værdifulde, men jo større jo bedre.

Det er klart, at går man fra 100 ha til 1.000 ha, så gør det en fantastisk positiv forskel. Og for eksempel er 1.000 ha virkelig godt sammenlignet med meget af det, vi har nu – det meste af den sammenhængende natur i Danmark er under 50 ha.

Hvordan og hvor skal man finde pladsen til sammenhængende naturområder i et lille land som Danmark?

Der er mange områder, hvor man godt kan lave 5.000 ha. Der er faktisk rigtig mange. Det kræver, at man tager noget areal ud, men gør man det de rigtige steder, kan vi sagtens lave de her områder. Vi skal starte med at se på, hvad vi har i forvejen; hvad er lavthængende frugter, og hvad skal vi så lægge til?

Meget af den natur, vi har i dag, er i for dårlig tilstand, fordi området er for småt – men det kan laves bedre, hvis vi udvider det. For eksempel er det ikke svært at skabe mere natur på permanente græsningsarealer. Og lægger vi skovrejsning ovenpå, så er man i gang.

Kan man i et område få hele landskabet til at fungere, kan der godt være noget produktion, byer og infrastruktur ind imellem, samtidig med at området samlet set fungerer biologisk. Det vil sige, at får man et samlet område, hvor der ligger ét meget stort naturareal, fx fem større naturområder samt en masse små, vil hele området – det er det, man kalder landskabsprojektet – biologisk kunne fungere, og man kan godt have produktionsområder med fødevarer og skov ind imellem.

Det er også billigere at lade naturen passe sig selv, end at vi hele tiden skal ind og forvalte.


Hvilke reaktioner møder du, når du forelægger dette tal for folk?

Nogle siger: ’Wow. Det skal jeg simpelthen tænke over. Det er jo helt vildt, hvad manden siger, i forhold til alt hvad jeg har hørt, og alt det vi har gang i’.

Andre siger: ’Fedt, at der endelig kommer nogle retningslinjer, som vi kan begynde at pejle mod. Lad os prøve at være ambitiøse her i stedet for at fedte rundt med småtterierne’.

Jeg møder også nogle, der siger: ’Jamen, hvis de mindre projekter, vi laver, ikke virker, så holder vi bare op’. Mit svar til dem er, at det behøver de ikke holde op med, men de må meget gerne gøre endnu mere ved at skabe store naturområder.

Hvor ville du starte med at placere nogle 5.000 ha store naturområder, hvis du frit kunne vælge?

Jeg ville tage nationalparken i Thy. Der skal ikke meget til at udvide, og de områder, man skal udvide i, har stort set ikke nogen værdi for noget som helst andet. Det er et område, hvor vi meget nemt kunne få et stort sammenhængende naturområde, hvis vi ville, og hvis vi gør det rigtigt.

Så er der Gribskov nord for København, hvor vi allerede er i gang med urørt skov. Når det bliver færdigt, og vi har implementeret det, er vi oppe på 5.000 ha. Det er et skovområdet, hvor der er natur, men selvfølgelig også friluftsaktiviteter. Det bliver det største sammenhængende skovområde af sin slags i hele Nord- og Vesteuropa. Det bliver et fantastisk område.

Et andet oplagt sted er Vadehavet. Den naturlige tilstand er okay ude på vaderne, men vaderne hænger sammen med marsken, og siden marsken er blevet fredet og blevet UNESCO Verdensarv, er det kun gået tilbage. Det er fordi, vi stadig tillader enormt meget dræning og ekstensiv landbrug. Der burde vi altså virkelig gøre noget.

Et fjerde sted, hvor der også ville være gigantiske klimagevinster, er Store Vildmose og Lille Vildmose i Nordjylland. Der er nogle naturprojekter i gang, men der bliver dyrket kartofler på meget af området. Og det er virkelig en naturtype, vi har brug for. Man burde lave Store Vildmose og Lille Vildmose i sammenhæng. Det er abnorme klimagevinster og kæmpestore naturværdier, man vil få.

Det femte sted er Søhøjlandet, som er et af de steder i landet med mest natur og faktisk også mest sammenhængende natur. Men der er også meget skovbrug og landbrug, ligesom der ligger pænt med byer. Faktisk er 5.000 ha peanuts i forhold til, hvad man kunne få af sammenhængende natur der. Det kræver dog en landskabsforvaltning, fordi vi selvfølgelig ikke skal flytte Silkeborg.

Men der er virkelig mulighed for at få meget, meget store områder – også meget større end 5.000 ha. Og relativt billigt, fordi der ikke er højintensive landbrugsarealer i det område.

Hvor meget er 5.000 ha?

  • 5.000 ha er det samme som 5 km2 og svarer til størrelsen af Aalborg by – eller knap størrelsen af Fanø.
  • Danmarks samlede landområder er på knap 4,3 mio. ha.
  • 5.000 ha svarer til 0,01 % af Danmark samlede landareal.
  • Det samlede landbrugsareal i Danmark er 2,6 mio. ha.
  • Bebyggede områder og infrastruktur fylder 564.700 ha i Danmark.
  • Det danske skovareal dækker 625.000 ha.
  • Danmarks største sammenhængende skovområde er Silkeborgskovene på 12.800 ha.