Man behøver bare være i selskab med Christel Elkjær Christensen i ganske få minutter, før det står klart, hvor engageret hun er i sit arbejde. Hver busk vi går forbi, hver plante vi passerer – alt får lige en tur med saksen eller foldesaven. Ingen af de uvelkomne ukrudtsplanter eller for lange grene forbigår hendes blik.

– Hvis jeg lige beskærer busken her, kan planten nedenunder få luft og vokse sig større, siger den nyuddannede anlægsgartner og tager fat i et par grene på en afblomstret rododendron. Og vupti har hun givet kæmpen med de grønne blade og visne blomster et snit med sin foldesav, så der nu er lys og luft ned til den mindre grønne plante i bedets bund.

Måsen i vejret og snuden i jorden
Jeg møder Christel Elkjær Christensen i boligkvarteret Grønnegården i Greve på en dag, hvor solen står højt på himlen. Som hun står der iført mørkt arbejdstøj og et væld af haveredskaber i bæltet, er det svært at forestille sig, at hun nogensinde har lavet andet. Og endnu sværere er det at se for sig, at hun indtil for ganske få år siden havde sin daglige gang i et laboratorium, hvor hun som laborant lavede analyseprøver i kvalitetskontrollen.

– Ja, det var på alle måder et andet liv, siger hun med et smil.

Den 47-årige anlægsgartner er ansat i HedeDanmark, og i denne uge plejer og vedligeholder hun de grønne områder her i boligkvarteret, hvor hendes primære arbejde består i at beskære buske og træer, luge bede og ordne bunddække. Andre kolleger tager sig af at slå græs og klippe hæk, og det er hun glad for.

– Jeg elsker mit arbejde, men der er selvfølgelig noget, jeg er gladere for end andet. At samle affald og tømme tagrender er ikke ligefrem mine yndlingsopgaver, men de er en del af pakken. Til gengæld elsker jeg at luge ukrudt med måsen i vejret og snuden i jorden. Det er det bedste, jeg ved – at få tyndet ud de rigtige steder og se planterne vokse op i endnu bedre stand. Et arbejde, der kvitterer med synlige resultater. Det er en kæmpe tilfredsstillelse.

Vi går en tur rundt i kvarteret, hvor flere hundrede gule rækkehuse omkranser de grønne områder. På gåturen fremhæver Christel Elkjær Christensen bevægelse som et plus ved jobbet.

– Ofte når jeg op på 20.000 skridt på en dag, og når jeg indimellem lægger fliser, laver jeg nærmest squat i otte timer. Det giver nogle ømme lår og balder, ler hun.

Krop og sind sagde stop
At den nyuddannede anlægsgartner er glad for sit job er tydeligt.

– Siden jeg begyndte som voksenlærling og nu som fastansat, har jeg ikke haft en eneste dag, hvor jeg ikke har haft lyst til at tage på arbejde. Jeg er glad hver dag, jeg står op.

Sådan har den tidligere laborant dog ikke altid haft det. I 20 år arbejdede hun i medicinalindustrien – et hektisk job med skiftende arbejdstider og vagter på helligdage, i weekender, om aftenen og natten. Og oveni hatten var arbejdsmiljøet skidt. Hun gik ned med stress ad fire omgange og fik også en depression. Til sidst sagde både kroppen og fornuften stop.

– Jeg kunne ikke mere, orkede ikke flere kampe. Så jeg stoppede i mit job og tog mit liv op til revision, fortæller Christel Elkjær Christensen, som også havde en mand og to børn at tænke på. Hun var hverken den hustru eller mor, hun gerne ville være.

– Jeg havde intet overskud, var trist og tvær. Det var ikke sådan, jeg ønskede, at mit liv skulle være. Det var selvfølgelig angstprovokerende at sadle om i så moden en alder, men det var endnu mere angstprovokerende at blive, hvor jeg var, siger hun og lader blikket falde på en mælkebøtte, som hun lige giver en hurtig tur med yndlingsredskabet – ringhakken.

Beslutningen om at lægge sit liv om sendte hende i armene på en jobkonsulent, der kunne sit kram.

– Efter en kort snak sagde han, at han kunne fornemme på mig, at jeg skulle noget med naturen. Det var jeg først lidt uforstående overfor, for i mine ører lå den idé meget langt fra min uddannelse som laborant. Jeg har været spejder, siden jeg var 16, og er i mange år også flyttet ud i naturen og har formidlet vikingetiden på Trelleborg om sommeren sammen med min familie. Men for mig hører outdoor-livet fritiden til. Så et job under åben himmel havde jeg svært ved at se for mig.

Solgt fra dag ét
Efter lidt overvejelser kunne Christel Elkjær Christensen dog godt se idéen i jobkonsulentens forslag. Hun opsøgte derfor en mand, hun kendte perifært, og som var chef i en virksomhed, der stod for at pleje og vedligeholde offentlige og private områder. Han tilbød hende straks et fire-ugers praktikforløb som anlægsgartner, hvilket kunne give hende en fornemmelse af, hvad det udendørs arbejde indebar.

– Jeg var simpelthen solgt fra dag ét. Tænk at kunne lave det her og få penge for det! Arbejdet gav mig ro i både krop og hoved. Jeg fik frisk luft, fik bevæget mig, og så var jeg vild med, at mit arbejde straks udmøntede sig i synlige resultater.

Praktikopholdet i det grønne servicefirma bekræftede Christel Elkjær Christensen i, at jobbet som anlægsgartner var det rigtige for hende. Firmaet tilbød hende en plads som voksenlærling, og med den aftale i hånden kunne hun i 2020 tilmelde sig uddannelsen som anlægsgartner på ZBC i Slagelse. 

Klassens alderspræsident
Hun glædede sig, men var også spændt. For hvordan ville det være at sidde på skolebænken igen? Hvordan ville det gå at have klassekammerater, der var på alder med hendes ældste barn? Og hvordan skulle familien få det til at løbe økonomisk rundt med en lærlingeløn?

Heldigvis fik hun stor opbakning hjemmefra, og familien snørede livremmen ind, så det løb rundt med lærlingelønnen. De andre spørgsmål havde Christel Elkjær Christensen ikke behøvet at bekymre sig om. For ganske rigtigt blev hun klassens alderspræsident – den yngste klassekammerat var 17 år – men det var ikke uden fordele at have nogle år på bagen.

– Jeg havde noget erfaring med mig, noget selvtillid og modenhed, og det kom mig til gode. Og så var jeg ikke bange for at stille spørgsmål. Til gengæld var de unge lynhurtige og havde masser af spændende idéer. Så jeg synes, at vi havde en supergod klasse, hvor vi supplerede hinanden godt.

Som at komme hjem 
Skoleperioden, som for Christel Elkjær Christensens vedkommende varede tre et halvt år, var dog ikke uden bump på vejen. Det grønne firma opsagde nemlig hendes lærlingekontrakt pludseligt og uden grund. Og uden en læreplads kunne hun ikke fortsætte på skolen.

– Jeg må sige, at jeg der panikkede lidt. Men efter at have sundet mig, blev jeg stædig, for jeg ville virkelig den her uddannelse. Så jeg tog telefonen og ringede rundt til en masse firmaer og mestre, og på den måde kom jeg i kontakt med HedeDanmark.

Hun blev inviteret til en samtale, og det gik over al forventning.

– Jeg følte vitterligt, at jeg var kommet hjem. Kemien var der, opgaverne lød spændende, og jeg tænkte: Det her skal jeg bare! Heldigvis tænkte de det samme, for de tilbød, at jeg kunne blive voksenlærling hos dem, og så kunne jeg fortsætte uddannelsen, fortæller hun, mens det største smil breder sig på hendes ansigt.

De kommende år gik stærkt, og snart lakkede uddannelsen mod enden. Sammen med en makker lavede hun en rigtig god svendeprøve, som blev belønnet med en bronzemedalje. Da uddannelsen som anlægsgartner var i hus, blev hun tilbudt fastansættelse hos HedeDanmark.

– Jeg føler mig virkelig heldig at have fundet et sted, hvor jeg får prøvet mig selv af, kan bidrage med mine fikse idéer, og hvor der er stort fokus på både klima og biodiversitet, fortæller hun og peger på en flisegang, hvor ukrudtet myldrer frem.

– Tidligere ville man tage kradse sprøjtemidler i brug for at komme ukrudtet til livs, men i dag er vi meget bevidste om ikke at bruge noget, der skader miljøet. Det er ikke helt så effektivt og betyder, at vi skal komme ud oftere og dermed bruge mere tid, hvilket så igen betyder, at kunden skal betale mere – men alt kommer med en pris.

Bæredygtig tankegang
Ifølge Christel Elkjær Christensen er det en vigtig del af jobbet at lære kunderne at tænke mere bæredygtigt.

– Vi skal lære kunderne at elske deres ukrudt, og hos dem, der ikke gør det, skal vi måske arbejde mere med tilplantninger, så ukrudtet kan få lov til at gemme sig nedenunder til glæde for insekterne.

Vores gåtur ender på p-pladsen ved anlægsgartnerens arbejdsbil, men det gør snakken om klimaet ikke. For bilen er udstyret med solceller, som kan lade de batteridrevne arbejdsredskaber op, hvilket ifølge Christel Elkjær Christensen er en kæmpe fordel.

– Det er ikke bare godt for miljøet, det er også godt for mig. For de batteridrevne redskaber er ikke så tunge, de larmer ikke, og så giver de ikke så mange rystelser ud i kroppen, som de almindelige redskaber gør. Det er ren win-win.

Inden vi skilles, spørger jeg hende, om hun aldrig har følt bare en lille tvivl, om kursskiftet var det rigtige. For eksempel når det øsregner. Til det svarer den nyuddannede anlægsgartner prompte:

– Aldrig! At skifte kurs og rykke ud under åben himmel er mit livs bedste beslutning. Og det mener jeg – også når det regner. Siden den dag, jeg tog beslutningen, har jeg været et gladere menneske. Så nej, det er aldrig for sent at sadle om.