Når mørket falder på, og de sidste solstråler svinder bort, betyder det ikke, at Danmark bliver efterladt i kulsort mørke. Tværtimod. Lyset skinner fra gadelamper, boliger, parkeringspladser og byggepladser. Alt dette lys er kunstigt og bidrager til lysforurening.

Formålet med kunstigt lys er, at menneskelige aktiviteter ikke skal begrænses af mørket. Og lys er forbundet med mange praktiske ting. Det muliggør for eksempel, at vi kan orientere os i mørket. Det skaber også en tryghedsfølelse og gør, at vi kan færdes sikkert i trafikken, i vores hjem og andre steder.

Men kunstigt lys er ikke kun positivt, det har også konsekvenser for naturen. For lysforurening påvirker dyr på land, i vand og i luften, men forureningen skader især en række insekter, der er aktive om natten. De risikerer med tiden at uddø, hvis natbelysningen ikke bliver mindsket.

Lys er også forurening 
Når man taler om forurening, er lys ofte en ukendt faktor. Lysforurening er alt det lys, som mennesker skaber. I en verden uden kunstigt lys ville der kun være det naturlige lys fra solen, månen og stjernerne.

Ifølge en rapport fra det amerikanske videnskabsmedie Science stiger lysforureningen globalt med knap 10 % hvert år. Der er flere grunde til, at lysforureningen stiger. Det forklarer Per Tybjerg Aldrich, der har samlet viden og beskæftiget sig med lysforurening i over 40 år:

- Hovedårsagen, til at lysforureningen stiger, er, at flere arealer bliver belyst, samtidigt med at belysningen bliver kraftigere.

Han påpeger, at det især er den manglende information om lysforurening, der gør det svært at stoppe stigningen.

- Husejere øger også lysforureningen, hvis de sætter belysning op ved deres hus og op langs indkørslen. Nogle tænker heller ikke over, om deres lamper kun lyser nedad mod jorden – der, hvor vi kan bruge det til noget, eller om lamperne sender lys lige op i luften, hvor det ikke har noget brugbart formål. Der er mange, der ikke ved, hvad lysforurening er, hvilket er forudsætningen for, at man kan handle, siger Per Tybjerg Aldrich. 

Insekter dør som fluer 
I 2017 udkom et tysk studie, der viser, at den samlede mængde af flyvende insekter er gået tilbage med 74 % over 27 år.

Et eksempel er den lille frostmåler, der er en af Danmarks mest almindelige natsommerfugle. Den påvirkes af lysforurening på forskellige måder. Ved skumringstid flyver frostmåleren ud med målet om at finde sig en mage. Møder den lille frostmåler en lygtepæl på sin vej, er der sandsynlighed for, at lyset stimulerer den. Det betyder, at den glemmer at finde en mage. Frostmåleren risikerer også at flyve ind i den varme lygtepæl og brænde ihjel. Begge scenarier går ud over bestanden.

Christian Kjær, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, står i spidsen for rapporten ”Insekternes tilbagegang”. Han påpeger, at lysforurening er en af grundene til, at nogle nataktive insekter er i tilbagegang.

- Hvis der er mere lys gennem natten, så vil de nataktive insekter ikke komme frem. Der bliver ikke et aktivitetsrum. Insekterne får ikke så meget at spise, hvilket betyder, at populationen ikke bliver så stor.

Et led falder af fødekæden 
Hvis den lille frostmåler og natsværmeren forsvinder, forsvinder der et led i fødekæden. Det påvirker økosystemet, fordi der er andre dyr, der lever af at spise disse insekter. Derfor påvirker lysforureningen ikke kun de nataktive insekter, men også flere dele af økosystemet.

- Hvis udviklingen fortsætter, er der en risiko for, at bestemte nataktive insekter vil uddø, siger Christian Kjær.

Generelt mangler der forskning i, hvordan flere dyr reagerer på det kunstige lys, og hvordan biodiversiteten påvirkes af den stigende lysforurening. Man har derfor ikke et klart svar på, hvad konsekvenserne vil være på længere sigt, men der tegner sig et billede.

- Hvis nogle arter går tilbage, så har det højst sandsynligt også en effekt på biodiversiteten, siger Christian Kjær. 

Udskiftning til LED-lys
Lysets farvetemperatur har en virkning på, hvordan vi oplever lys. Således har farvetemperaturen også en betydning for de nataktive insekter. 

En lav farvetemperatur betyder røde nuancer, og en høj farvetemperatur betyder blå nuancer. Det røde lys er mere skånsomt for insekterne, da det ikke tiltrækker dem i lige så høj grad som det blå lys.

I Aarhus er man i gang med at gøre noget ved gadebelysningen i bybilledet, hvor de gamle glødepærer fases ud til fordel for LED-lys. Der er mange fordele ved LED-pærerne, mener Peter Neess, afdelingsleder for Trafik og Vejdrift i Aarhus Kommune.

- Med LED-teknologien har man mulighed for at arbejde med farvetemperaturen. Jo mere blåt lyset er, desto billigere er det også at generere, siger han.

På grund af udskiftningen til LED-pærer er elforbruget i Aarhus blevet reduceret med 50 % til vejbelysning gennem de sidste ti år. Selvom LED-teknologien bruger mindre energi, laver den samtidigt et mere blåt og kraftigere lys, som er forstyrrende for dyr. De gamle glødepærer havde derimod en lavere farvetemperatur og var dermed mindre forstyrrende.

Per Tybjerg Aldrich mener også, at glødepærerne er en saga blot, men understreger samtidig, at fokus skal være på at bruge den nye LED-teknologi med tanke for den stigende lysforurening.

- Det er forkert at tro, at vi er tvunget til at bruge en større andel af den blå ende af spektret. Der vil stadig være besparelser, hvis man bruger LED-lys med en lavere farvetemperatur, men de er ikke helt så store, som hvis man tager standard LED-lys. Man bliver nødt til at tænke, at der ikke kun skal være et økonomihensyn, der skal også være et hensyn til lysforurening.

En smart designet gadelampe 
En større opmærksomhed på gadelampernes design kan være en af løsningerne på, hvordan lysforureningen mindskes. Gadelampen skal designes, så der går mindst muligt lys til spilde.

- Når man har lysforurening, betaler man for at belyse et sted, hvor man egentlig ikke ønsker lys. Vi arbejder bevidst med at styre lyset i den retning, vi gerne vil have det, og vi reducerer lyset i de omgivelser, hvor der ikke er behov for det, siger Peter Neess.

Det er specielt naturområder, der skal belyses på den mest hensigtsmæssige måde, så insekterne påvirkes mindst muligt. Det sørger man for, ved at lyset kun oplyser fx stierne i et område.

- Der er andre steder, hvor vi gerne vil have oplyste omgivelser, eksempelvis i vores bymidte. Her vil vi gerne sprede lyset mere ud for at undgå mørke korridorer. Folk skal føle sig trygge i byrummet, når de færdes ude, siger Peter Neess.

Per Tybjerg Aldrich er enig i, at store kontraster i belysningen vil skabe rum, der virker mørke for øjet, men han pointerer også, at det ikke er nok kun at dæmpe belysningen ved naturområder. En kraftigt oplyst bymidte vil kun skabe en endnu større lyskuppel over byerne, fastslår han.

- I takt med at lyset i byerne bliver kraftigere, så bliver der også mere lys på landet. Der er ikke længere nogen steder i Danmark, hvor man er fuldstændigt fri for lysforureningen i horisonten. Vi er nødt til at arbejde med lyset, der, hvor det udsendes, nemlig i byerne.

Luk mørket ind
- Det er rigtig sjældent, at vi er i totalt mørke. Folk har som regel lys med sig. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi bliver mere bekendte med mørket.

Det siger Helga Iselin Wåseth, forsker i lysdesign ved Universitetet i Sørøst-Norge. Hun beskæftiger sig med, hvordan mængden af lys i samfundet kan reduceres uden at skabe utryghed.

Ifølge rapporten “The new world atlas of artificial night sky brightness” lever hele 99 % af europæerne i lysforurening. Totalt mørke er med andre ord blevet en sjældenhed, som de fleste aldrig har oplevet.

Men det er muligt at have mindre lys i byrummet uden at gå på kompromis med trygheden.

- Det er ikke mængden af lys, der er afgørende for trygheden. Det er nærmere, om man får fremhævet de rigtige elementer i bybilledet, så du kan se, hvor du er, og hvor du skal hen, forklarer forskeren, der mener, at en del af utrygheden skyldes, at mennesket har udviklet en kollektiv mørkerædsel.

Fordi lys altid er blevet forbundet med noget positivt, er det en ny tanke, at lys kan have en skadelig effekt – og at det er noget, der skal begrænses, påpeger Helga Iselin Wåseth.

Løsningen er bedre design
Ifølge forskeren handler det om, at man kun skal bruge den mængde lys, der er behov for, for at føle sig tryg.

- Vi kan arbejde med tryghedsfølelsen, ved at tilpasse belysningen til det enkelte område, så man laver belysning, der skaber tryghed, og som ikke lysforurener mere end nødvendigt. For eksempel kan vi lave en utryg parkeringsplads, der er oplyst i LED-lys, hyggeligere, hvis vi tilpassede lyset.